Trin 5 af 8 · Forbindelse
Sådan når agenten appliancen
Kopiér link til siden “Sådan når agenten appliancen”Service-agenten forbinder selv til appliancen over HTTPS. Appliancen forbinder aldrig til agenten. Siden gælder agenter installeret med en installationskode. En agent installeret uden installationskode bruger den adresse, den fik ved installationen, og følger ikke Agenter › Forbindelse, før den er flyttet over til installationskode (Agenter installeret uden installationskode).
Direkte til appliancen
Kopiér link til afsnittet “Direkte til appliancen”Serveren skal kunne nå appliancen over HTTPS, på port 443 som standard. Adressen, agenterne får, er altid appliancens værtsnavn fra Netværk og DNS og agentporten. Har appliancen intet værtsnavn, er det dens IP-adresse.
Under Netværk og DNS › Netværk står adressen ved Agenterne forbinder til. Den kan ikke redigeres der. Kortet har ét felt:
- Ekstern HTTPS-port: 443 som standard. En Docker-installation udgiver appliancen på port 8443, så skriv 8443 her.
Agenten godtager appliancens certifikat, når serveren stoler på det, eller når det passer med de nøgler, agenten har fået fra appliancen.
Skifter I værtsnavn eller port, viser installationskommandoen under Servere › Tilføj server den nye adresse med det samme. Agenter installeret med installationskode får den nye adresse i deres næste konfiguration, næste gang de melder sig. Indtil da skal de kunne nå den adresse, de har nu, eller sslbrain Cloud. Agenter installeret uden installationskode skal installeres igen med den nye SERVER (MSI-egenskaber).
Adresser og rækkefølge
Kopiér link til afsnittet “Adresser og rækkefølge”Kortet Adresser under Agenter › Forbindelse viser de adresser, agenter installeret med installationskode bruger. Kortet kan ikke redigeres.
- Appliancens adresse: adressen fra Direkte til appliancen. Den ændres under Netværk og DNS, ikke her.
- sslbrain Cloud: står efter appliancens adresse, så længe Tillad agentkommunikation via Cloud er slået til under Indstillinger › Sikkerhed.
En server, der skal nå appliancen på en anden adresse, fx gennem NAT eller en reverse proxy, får den i sin installationskommando (DESTINATIONS) eller bagefter på serverens side (Indstillinger for én agent).
Ved opgradering af appliancen fjernes tidligere gemte adresselister. Stod der en anden adresse end appliancens værtsnavn eller IP-adresse, nævner auditloggen den under agent_protocol.saved_agent_addresses_removed; giv de servere, der skal bruge den, adressen på serverens side.
Første gang bruger agenten adresserne på installationskoden. Derefter følger den adresserne her eller sin egen liste på serverens side.
Indstillinger for én agent
Kopiér link til afsnittet “Indstillinger for én agent”En enkelt agent kan få sine egne værdier, fx en anden rækkefølge af adresser eller debug-logning.
-
Åbn serveren under Servere.
-
Åbn Indstillinger for denne agent i panelet Service-agent.
-
Udfyld kun de felter, der skal afvige. Tomme felter følger Agenter › Forbindelse.
- Adresser i prioriteret rækkefølge (kommasepareret, cloud for sslbrain Cloud):
https-adresser ogcloud, højst otte og mindst énhttps-adresse. En adresse må ikke have brugernavn, query eller fragment og må ikke pege på sslbrain Cloud. Listen bliver stående, når appliancen skifter værtsnavn. - Debug i timer (1 til 24): debug-logning i et begrænset tidsrum.
- Adresser i prioriteret rækkefølge (kommasepareret, cloud for sslbrain Cloud):
-
Gem. Agenten får indstillingerne, næste gang den melder sig.
Kortet Agenter med egne indstillinger under Agenter › Forbindelse viser alle agenter med egne værdier.
Via sslbrain Cloud
Kopiér link til afsnittet “Via sslbrain Cloud”Med Tillad agentkommunikation via Cloud slået til under Indstillinger › Sikkerhed når agenterne appliancen via sslbrain Cloud, når den direkte vej er nede. Det er standard. Alle licenser kan forbinde via Cloud; dækker licensen ikke Cloud-forbindelse, får en server, der kører via Cloud, ingen opgaver (Licensen). Sådan holder I en enkelt agent ude: Én agent med sine egne adresser.
Kontrollér, at det virker
Kopiér link til afsnittet “Kontrollér, at det virker”Panelet Service-agent på serverens side viser:
- Konfiguration: “sendt v…, i brug v…”. Ens tal betyder, at agenten bruger den seneste konfiguration.
- Seneste svar: Taget i brug eller Taget i brug efter prøve.
- Adresser i brug: listen, med “bruges nu” ved den adresse, agenten bruger.
- Sidst nået: Direkte eller Via Cloud.
Hvis det fejler
Kopiér link til afsnittet “Hvis det fejler”- Seneste svar er Afvist eller Bruger sin sidst fungerende konfiguration: agenten kunne ikke nå appliancen med den nye konfiguration. Kontrollér adresserne og porten, og at serveren kan nå dem.
- En værdi kan ikke gemmes: den ligger uden for grænserne i tabellerne herunder.
- Agenten melder sig ikke: Agenten melder sig ikke.
- Serveren kan ikke nå nogen direkte adresse: Servere uden for jeres netværk.
Indmelding
Kopiér link til afsnittet “Indmelding”Kortet Indmelding, genforsøg og timeouts styrer, hvor tit agenten spørger appliancen efter arbejde. Agenterne får en gemt ændring, næste gang de melder sig. Kan agenten ikke nå appliancen med den nye konfiguration, bruger den sin sidst fungerende.
| Felt | Standard | Grænser |
|---|---|---|
| Indmeldingsinterval (sekunder) | 300 | 30 til 3600 |
| Spredning af indmeldingen (%) | 20 | 5 til 50 |
| Hurtig opfølgning efter arbejde (sekunder) | 5 | 1 til 60 |
En Windows-agent installeret uden installationskode melder sig hvert 900. sekund som standard. Intervallet sættes med CHECKININTERVAL ved installationen (MSI-egenskaber).
Genforsøg og timeouts
Kopiér link til afsnittet “Genforsøg og timeouts”Svarer en adresse ikke, venter agenten længere og længere mellem forsøgene. Efter nogle fejl i træk skifter den til næste adresse på listen.
| Felt | Standard | Grænser |
|---|---|---|
| Første backoff (sekunder) | 60 | 10 til 600 |
| Backoff-faktor (%) | 200 | 150 til 400 |
| Største backoff (sekunder) | 3600 | 300 til 86400 |
| Skift adresse efter fejl i træk | 3 | 1 til 10 |
| Prøv første adresse igen efter (sekunder) | 1800 | 300 til 86400 |
| Forbindelses-timeout (sekunder) | 10 | 2 til 60 |
| Request-timeout (sekunder) | 60 | 10 til 300 |
| Probe-timeout (sekunder) | 120 | 30 til 600 |
| Logniveau | info | error, warn, info |
- Største backoff skal være mindst Første backoff.
- Forbindelses-timeout skal være mindre end Request-timeout.
- Request-timeout må højst være Probe-timeout.
Appliancens agentnøgle
Kopiér link til afsnittet “Appliancens agentnøgle”Kortet Appliancens agentnøgle viser fingeraftrykket af den nøgle, appliancen signerer beskeder til agenterne med. Installationskoderne bærer samme fingeraftryk.
Kun ejeren kan bruge Skift signeringsnøgle. Agenterne følger med, næste gang de melder sig. Ubrugte installationskoder holder op med at virke. Tag en ny backup bagefter, for en backup fra før skiftet kan ikke betjene agenterne (Gem en backup).