Hold sslbrain opdateret
Kopiér link til siden “Hold sslbrain opdateret”Appliancen, modulerne, agentpakkerne og service-agenterne opdateres hver for sig under Vedligehold og support › Opdateringer. Kun administratorer ser siden. Hver version er signeret af FairSSL, og signaturen kontrolleres, før den installeres.
Opdatér appliancen
Kopiér link til afsnittet “Opdatér appliancen”-
Tag en backup: Gem en backup. Appliancen tager ikke selv en backup før en opdatering.
-
Åbn Vedligehold og support › Opdateringer, og klik på Tjek nu.
-
Står der “Versionen er signeret. Signaturen kontrolleres igen, før den installeres.”, så klik på Opdatér nu og derefter på Bekræft opdatering.
-
Opdateringen starter inden for et minut. Webfladen er væk, mens den nye version starter.
Står der “Versionen er ikke signeret endnu og kan ikke installeres.”, så vent, og klik på Tjek nu senere.
Fejler et trin i opdateringen, starter appliancen igen på den version, den havde. Certifikaterne på serverne påvirkes ikke af en opdatering.
Se resultatet
Kopiér link til afsnittet “Se resultatet”Seneste opdatering viser resultatet efter hver start:
- Gennemført: appliancen kører den nye version.
- Afbrudt, versionen blev ikke skiftet: appliancen kører den version, den havde. Årsagen står i Opdateringslog, og hvad I gør ved den, står i Opdateringen fejler.
- Gennemført, men med en anden version end forventet: appliancen kører en anden version end den valgte.
- Versionen blev skiftet uden om appliancens egen opdatering: versionen er skiftet direkte på værten.
Vælg, hvad der opdateres af sig selv
Kopiér link til afsnittet “Vælg, hvad der opdateres af sig selv”Opdateringer › Automatik har fire kontakter. En ændring virker få sekunder efter, at I har gemt.
| Kontakt | Hvad den gør | Hvornår |
|---|---|---|
| Appliance-opdateringer | Installerer en nyere signeret version af appliancen. | Tjekker hver 4. time. |
| Moduler | Henter licensmoduler og holder dem opdateret. En hentning aktiverer ikke et modul, se Moduler. | Hver nat kl. 03:30. |
| Agentpakker | Henter nye versioner af agentdefinitioner og service-agent-pakker. | Hver nat kl. 03:15. |
| Automatisk agentgodkendelse | Godkender en agent, der melder sig med en engangsnøgle eller -kode, appliancen udstedte før 28-09-2026. | Når agenten melder sig. |
- Agentpakker kan ikke slås fra, så længe Godkend nye automatisk (anbefalet) er slået til under Agenter › Indstillinger, se Integrationer.
- En server, der forbinder med en installationskode fra Servere › Installer service-agent, er godkendt af koden, uanset Automatisk agentgodkendelse. En server installeret med
SERVERalene venter under Servere. Se Forbind servere. - Valget Auto eller Manuelt i opsætningen satte kun kontakternes startværdi. Kortet skriver Automatisk, Manuel eller Tilpasset, alt efter hvordan de står nu.
- Tjekket efter nye versioner sender kun appliancens nuværende version til sslbrain Cloud. Det sættes på pause under Udrulning › Planlagt i rækken Opdateringstjek (brain + agenter).
Fornyelse af certifikater har ingen kontakt. Den kører altid, hver 3. time, se Første certifikat på serveren. Om et fornyet certifikat installeres af sig selv, vælges på hver regel med Auto-deploy ved certifikatfornyelse.
Service-agenterne på serverne
Kopiér link til afsnittet “Service-agenterne på serverne”Kortet Opdatering af service-agenter på samme side flytter service-agenterne til en version fra FairSSL’s signerede katalog. Kortet har tre valg: Automatisk (anbefalet), Manuelt og Fra. Kun en Owner kan ændre det.
Serveren kontrollerer selv signaturen, før den installerer. Melder den nye version sig ikke inden for 10 minutter, geninstallerer serveren den version, den havde.
Hvordan I opdaterer én eller mange servere: Hold service-agenterne opdateret.
Opdatér fra konsollen
Kopiér link til afsnittet “Opdatér fra konsollen”Svarer webfladen ikke, så opdatér den virtuelle appliance fra konsollen i hypervisoren. En appliance i Docker har ingen konsolmenu.
-
Åbn maskinens konsol i hypervisoren. Tryk Enter, hvis menuen ikke står på skærmen.
-
Vælg
6 Update to the latest version. Signaturen kontrolleres som ved en opdatering fra webfladen. -
Vent på
WORKED.ellerFAILED (exit N).Trykker I Enter, kører opdateringen videre i baggrunden.
FAILED: årsagen står under4 View logsog derefter2 The controller: updates, restarts, signature checks.- Appliancens software er gået i stykker:
9 Danger zoneog derefter6 Reinstall the appliance software (data kept)henter den kørende version igen og starter den forfra. Certifikater, indstillinger, konti og databasen bevares.
Se Konsolmenu.
Opdatering af værten
Kopiér link til afsnittet “Opdatering af værten”Kortet Opdatering af værten styrer rettelser til selve den virtuelle maskine (OVA og qcow2): konsolmenuen, login, SSH, hardening og controlleren. Rettelserne følger med de signerede opdateringer.
- Kun sikkerhedsrettelser automatisk (standard): sikkerhedsrettelser køres ved næste opdatering. Resten venter på jeres godkendelse.
- Automatisk i vedligeholdelsesvinduet: alt køres, mens appliancens vedligeholdelsesvindue er åbent.
- Kun manuelt: intet køres, før I har godkendt det, heller ikke sikkerhedsrettelser.
Ubuntu på den virtuelle appliance henter selv sikkerhedsopdateringer hver dag. Kræver en af dem genstart, genstarter maskinen kl. 03:00, og appliancen er oppe igen inden for cirka et minut. Kører appliancen i Docker, opdaterer I selv værten.
Nyt i version 0.4.45
Kopiér link til afsnittet “Nyt i version 0.4.45”Det her ændrer sig, når appliancen opdaterer til 0.4.45:
- Agentadressen følger appliancens hostname. Installationskommandoen og agenternes konfiguration bruger hostname fra Netværk og DNS, eller IP-adressen, så længe der ikke er et hostname. Opdateringen fjerner de gemte felter Direkte adresser til appliancen og Annonceret forbindelses-URL og skriver en linje i audit-loggen for hver adresse, den fjerner. Skal en server bruge en anden adresse, sætter I den på serverens egen side.
- Agentprotokol v3 ved siden af den nuværende. Appliancen tager imod service-agenter, der taler protokol v3. Ingen eksisterende agent skifter af sig selv; de fortsætter, som de gør i dag.
- Business Central, SQL Server og LIME på Windows. Discovery finder hver Business Central-instans, standard- og navngivne SQL Server-instanser og LIME, og hver af dem bliver sit eget mål i en regel. Det kræver Windows-agenten windows-os 1.2.0 eller nyere.
- Certifikatfiler på Windows. Målet for en certifikatfil kan vælge filformat, hvilke brugere der får læse- og køreadgang, og hvilke services der genstartes, valgt fra agentens egen discovery.
- Let’s Encrypt-profiler. En Let’s Encrypt-kilde kan vælge ACME-profil, og kortlivede certifikater fornyes halvvejs i deres levetid. DNS-valideringsposter fjernes, når et certifikat annulleres eller slettes.
Fjernet i 0.4.45:
- Agenterne installerer og styrer ikke længere en ACME-klient på serverne. En regel, der bruger en af de handlinger, stopper med årsagen i kørslen.
- Agenterne windows-iis og windows-exchange er trukket tilbage. Brug iis8plus og exchange2013-2019, som både finder og installerer certifikaterne.